Det hele begyndte for mere end 20 år siden

Grundlaget for det, der i dag er M+A Group, blev dannet tilbage i 1997, hvor Virksomhedsbørsen as blev etableret med fokus på salg, køb og udvikling af små og mellemstore virksomheder. I 2004 etableredes ButiksBørsen A/S, hvor der er fokus på salg, køb og udvikling af butikker og forretninger.

I 2017 overtog Thomas Egedgaard de fire virksomheder, Virksomhedsbørsen as, ButiksBørsen A/S, Lederbørsen Aps og Firmahandel.dk ApS, efter at have ejet 50 % af ButiksBørsen A/S siden 2003. I den forbindelse blev Frank Jensen ansat som administrerende direktør, der med sin kommercielle baggrund og stærke track-record skulle sikre udviklingen og styrke hele forretningsgrundlaget yderligere.

Virksomhedsbørsen løser opgaver med samarbejdspartner

I dag er de fire virksomheder samlet i M+A Group som hhv. M+A SME og M+A Smallbiz, men beskæftiger sig stadig med de oprindelige kerneområder, salg, køb og udvikling indenfor hver deres område.

I M+A SME skelnes der mellem B2B og Retail, der sikrer den rette ekspertise og indsigt ud fra, om det drejer sig om virksomheder eller butikker. I M+A Smallbiz har man udviklet et særdeles stærkt forretningskoncept, der sikrer de helt små virksomheder en kompetent og professionel proces i forbindelse salg, køb og udvikling.


En specialudviklet infrastruktur og systemløsning til M & A

Da mængden af data, som indgår i vores database bestående af markedsdata om brancher og  virksomheder, er meget omfattende, sammenholdt med de vigtige og krævende processer, valgte vi tidligt i vores strategiproces at investere i at udvikle en dedikeret M & A platform og systemløsning for afvikling af de mange og komplicerede processer, der indgår i en professionel virksomhedsmæglers hverdag.

Siden 2017 har vi løbende udarbejdet og implementeret en række omfattende, strategiske ændringer, så vi styrker vores position som landets foretrukne og største virksomhedsmægler og samtidig er i stand til at levere markedets bedste, tidssvarende service til vores kunder ved salg, køb og udvikling af små og mellemstore virksomheder samt butikker og forretninger.

For at kunne understøtte ovenstående processer har vi også defineret og indført en række arbejdsprocesser baseret på en struktur, som sikrer en ensartet og meget høj kvalitet af de opgaver og løsninger, vi udfører for vores kunder.

Den ubetinget stærkeste løsning på markedet

Den seneste del af udviklingen indebærer etableringen af M+A Smallbiz, der er en unik og banebrydende løsning ved salg, køb og udvikling af helt små virksomheder. Konceptet er baseret på de mere end 20 års erfaring i M+A Group og en klar overbevisning om, at blot fordi man skal sælge eller købe en lille virksomhed, skal man ikke gå på kompromis med kvalitet, serviceniveau og rådgivning.

Det betyder, at uafhængigt af om du skal sælge, købe eller udvikle virksomhed eller butik af enhver type og størrelse, er du med M+A Group sikret markedets absolut stærkeste løsning med yderst kompetente og professionelle virksomhedsmæglere.